KARTOFFELBLINIS MED STENBIDERROGN

Jeg er vild med mad der smager af  årstid,  og stenbiderrogn er en af de ting jeg værdsætter at sætte tænderne i, når vejr barometeret står på slut vinter – start forår.

Opskriften her er en fast familie tradition hos os,  og sammen med påskeliljer, påskeklokker og  anemoner vidner den om solens tiltagende kraft. Jeg kan bedst lide opskriften helt enkel af respekt for stenbiderrognens milde og ferske smag. Jeg er generelt ikke fan af light, hvis det går ud over konsistens og smag men foretrækker i stedet at regulere på mængden. Derfor er der også brugt cremefraiche 18%  i denne opskrift, og smør fordi det bare smager bedst lige her.

KARTOFFELSBLINIS MED STENBIDERROGN 14 stk. 

Ingredienser til  5-6 personer. 

350 gram kartofler, der er kogt helt møre, 3 spsk. hvedemel, 4 spsk. cremefraice 18%,  1/4 spsk. bagepulver, 2 æg delt i hvider og blomme, salt, sort peber, 1 spsk. smør til stegning .

200 gram stenbiderrogn, 2 spsk. finthakket rødløg ( purløg kan også bruges ) blandet med 1 spsk. citronsaft,  5 spsk. creme-fraice 18%,  1/2 bnt. dild

Sådan gør du: 

-Mos de kolde kartofler og rør dem sammen med mel, bagepulver, cremefraiche, æggeblommer, salt og peber.

– Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen

-Smelt smør på en stor pande. Kom dejen på i små klatter, vend dem og steg dem gyldne på begge sider.

-Server de små blinis med en 1 tsk. cremefraiche, rødløg/citronsaft  og en klat stenbiderrogn på hver. Drys med frisk dild, server med s og p.