PROTEIN BOLLER

Denne her opskrift er fra en kær kunde, som ikke kan tåle gluten. En fantastisk løsning på det brød hun savner.

Jeg har tilpasset opskriften lidt til vores smagspræferencer, og selvom ingen har problemer med at tåle gluten i vores familie, så er opskriften stadig stadig et hit,  fordi bollerne både er grove, mættende og er lynhurtige at lave.  What´s not to like?

LYN HURTIGE PROTEINBOLLER

Ingredienser:

4 æg

450 gr hytteost

350-400 gram havregryn – evt. glutenfri.

1 tsk. bagepulver (tænker det kan udelades)

1 tsk. salt.

Evt. 2 spsk. sesamfrø (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Blend hytteost og æg så der ikke er klumper i, tilsæt havregryn, bagepulver og salt og rør godt rundt. (Jeg kører gerne dejen på min lille foodprocessor.)

Form med skeer 10-12 boller. Bemærk: ingen klister fingre 😊

Pynt evt. med sesamfrø

Bag i forvarmet ovn i ca. 20 min på 200 gr. Bollerne skal er færdige når de er gyldne.