Udsnit fra en målrettet vægttabers hverdag.
Kender du scenariet:
Du hopper på vægten og stirrer ind i tallet. Det kan sgu da ikke passe!!!
Her har du knoklet en vis legemsdel du af bukserne, og det gik jo lige så godt, men så forråder den dig.
I dag har vægten ikke flyttet sig et milligram.
Du hopper op igen bare lige for at helt være sikker. Flytter lidt rundt på den, men nej… Resultatet er dæleme det samme. Stone sure.
OK, så har du alligevel ikke gjort det godt nok. Din krop snød dig, for den føltes lettere, men resultatet taler jo for sig selv.
I samme sekund glemmer du alt, hvad du har lært omkring naturlige vægtsvingninger: Væskebalance, saltbalance, muskelopbygning, hormonbalance, toiletbesøg osv.
Fornuften er stivnet i chokket over det udeblevne resultat.
Du orker ikke mere. Det er vel næppe heller ikke besværet værd, hvis vægten alligevel kører i den forkerte retning, selvom du strammer an?
Og lige der træffer du din impulsstyrrede beslutning: Fuck det, det hele kan jo også bare være lige meget.
Herfra giver du slip og søger mod den frihed, som du dybest set har savnet, men ikke turde, i jagten på det slanke liv.
Slippet føles i godt i momentet, men på en eller anden måde ”forkert godt”, for du burde jo ikke. Men nu er du her jo, og så kan du lige så godt give den MAX gas,
mens du kan. Snart er det slut.
Snart må du på den igen. Næste gang må det blive en keto eller måske en faste? Den strammeste af alle.
Yes – så kan jeg vel for pokker omsider lykkes med min drøm.
Jo hårdere, jo bedre. I´m alive.
Kiloene rasler af. Du gjorde det.
Denne gang er sidste gang. Jeg vender aldrig mere tilbage, nu hvor jeg har det SÅ fantastisk.
I hvert fald ikke før næste gang og næste gang og næste gang igen. Vægtelevatoren kører op og ned. Videre og videre.
Den usunde vægtelevator
Scenariet er et sammensurium lavet ud fra de tusindvis af historier, som jeg har hørt gennem årene i klinikken.
Vægten vender tilbage, så snart du vender ryggen til.
Forskningen bakker op om samme:
De fleste kan opnå et vægttab – de færreste kan holde et vægttab.
Før eller siden reagerer enten kroppen eller sindet på begrænsningerne.
Ca. 90 % tager på igen ifølge den kedelige statistik. JA, du læste rigtigt… Måske endda lidt mere!
Men hvad er et vægttab værd, hvis du ikke kan holde det?
Der er er mange uigennemskuelige mekanismer i spil, og faktisk ved vi ikke helt hvorfor nogle mennesker lettere tager på end andre mennesker.
Men den allervigtigste pointe er, at sundhedsmæssigt er du faktisk værre stillet, end hvis du ”blot” holdt fast i dit vægtudgangspunkt i stedet
for at køre op og ned i elevatoren.
Elevator-vægt-kørsel mellem etagerne er nemlig mere usundt for kroppen, end hvis du hopper af og bliver på 5. sal.
Hver gang du taber dig, vil du nemlig typisk miste lidt muskelmasse, men når du tager på igen, vil størstedelen være fedt.
Herudover går en masse andre metaboliske mekanismer i gang, som er uden for vores kontrol.
En dårlig byttehandel for både din fysiske og din psykiske sundhed.
Mit bedste råd til dig
Skal jeg råde dig, uden du har bedt om det, så vil det være: Undgå som udgangspunkt at tage på.
Nok nemmere sagt end gjort.
Hvis du allerede ER blevet tyk, så husk at dit højere BMI ikke er en væsentlig barriere for din sundhed,
men det er derimod din elevatorvægt, din manglende bevægelse, og hvad du helt konkret fylder i din krop.
Det er din sunde adfærd der gør dig sundere – ikke din vægt.
Og så har vi slet ikke talt om betydningen af din mentale sundhed, som jo er mindst lige så vigtig – måske endda mere vigtig!
Vægtstress ryger lige ned i din tarm og påvirker dit immunforsvar, og i halen af dette er der en masse ting, som
vi stadig ikke ved helt nok om, men pilen peger mod vigtigheden af mental ro og livsnydelse.
Stop krigen mod din krop
Slut som udgangspunkt fred med den du er. Stop din kamp mod kroppen, og ret i stedet dit fokus på alt det magiske som din krop kan, og alt hvad
du er. Få det allerbedste ud af det.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig vil kunne opnå en lavere vægt. Vi ved det bare ikke.
Din krop slipper, hvis den er klar til at slippe, det må du stole på.
Den er i stand til at kunne finde sin egen naturlige vægtbalance, hvis du slipper den fri og drager omsorg for den i stedet for at dømme den
og pace den afsted.
Den har brug for ro for at kunne falde til ro.
Mad og vægt ro.