Doven æblegrød

af feb 20, 2020

Når Haven bugner af de skønneste øko æbler og hesten er ved at få mavepine, og familien er begyndt at søge andre græsgange hvad angår mellemmåltider….

Så er æblegrød blev min løsning – på den DOVNE måde.

Får ondt i fingrene af at skrælle 4 kilo, så de beholder frakken på, og får et par minutter ekstra i gryden + et par omgange med stavblenderen for at nappe de største skræller.

BONUS : ekstra fibre og vitaminer.

Jeg bruger den som :

  • Topping på min a-38/mysli morgenmad
  • Mellemmåltid – og hvis jeg er i det halv beskidte søde hjørne, smækker jeg et par makroner oveni + en klat vanilje skyr.

REN DESSERT

DOVEN ÆBLEGRØD

Det skal du bruge:
1-1 1/2 kilo gode, danske æbler
4 deciliter vand
3 teskefulde vaniljesukker
150 gram sukker

Sådan gør du:

Vask æblerne, fjern kernehuset (brug evt. Æble deler), og skær dem i små stykker.
Kom alle ingredienser i en stor gryde og kog 17-18 min. Rør undervejs. Kør evt. Stavblenderen let igennem. Dog ikke nødvendigt hvis du har skåret æblerne i fine småstykker.
Afkøl lidt – selv kan jeg bedst lide den lidt små-lun.