At værne om den gode smag er også vigtigt når vi kaster os ud i julemånedens fristelser – Vælg kvalitet og drop ligegyldighederne.
En af vore familie traditioner i julemåneden, er dovne adventsdage med eftermiddags hygge i sofaen – gerne i selskab af et glas hvid gløgg der både er let og frisk.
Et frirum med plads til snak og reflektioner der for en stund er afkoblet fra julens høje puls.
Hvid gløgg:
Ingredienser : 1 øko citron, 1 knold ingefær, 1 kanelstang, 1 vaniljestang, 2-3 stjerne anis, 1 tsk. nelliker, 1 tsk. hel kardemomme, 1 1/2 dl rørsukker, 1 1/2 dl. Hyldeblomstsaft, 1 dl. Vand, 1 flaske hvidvin, 1 dl. Snaps.
Sådan gør du – essens:
Skær brede bånd af citronens skal og skær herefter citronen i skiver. Kom skiver og skal i en gryde. Tilsæt skiver af ingefær, krydderierne samt rørsukker, vand og hyldeblomstsaft. Varm det op til sukkeret smelter og lad det småkoge et par min.
Når gløggen skal serveres: fjern de grove dele fra essensen – eller filter. Bland essensen med hvidvin og snaps – det må IKKE koge!
Server og nyd smagen af jul, ro og varme.